Agrisem Disc-O-Mulch

Agrisem Disc-O-Mulch er fremtidens generation af disc-harver, der er bygget til alle forhold og dimensioneret til høj hastighed:

1) 2 parallelle rækker
2) enkeltophængte 3D affjedrede tallerkner (Agrisem patent)
3) 5% vertikal hældning på tallerkner

4) meget kraftige lejer
5) stor dimensionering af ramme 
6) regulering af jordflow med Jord-Stop-Plade (Agrisem patent)
7) såning mellem tallerkenrækker (Agrisem patent)


 

Patenteret tallerkenophæng

Tallerkenophænget på Agrisem Disc-O-Mulch er simpelt og vedligeholdelsesfrit uden bevægelige dele. Den patenterede 3D-fjederarm er enestående i forhold til andre typer af tallerkenaffjedringer, idet den kan undvige diagonalt og til siden. Dette skåner lejet for store belastninger og muliggør stor fremkørselshastighed.

Ved samtidig at montere lejet indvendigt i tallerkenen bliver det angribende punkt lodret under 3D-fjederarmen, hvilket fjerner den diagonale belastning.

Agrisem 3D-fjederarm findes i 30 og 35 mm. 

 

5% hældning

Den rigtige angrebsvinkel og hældning på tallerknerne giver en disc-harve, der arbejder effektivt i alle jordtyper og afgrøder.
Agrisem har tænkt simpelt, men genialt, da de udviklede Disc-O-Mulch: et bor, der er slidt (skævt) eller er slebet forkert borer dårligt! Hvorimod et nyt bor har de rette vinkler og angriber materialet effektivt.
Derfor har tallerknerne på Agrisem Disc-O-Mulch en positiv vertikal hældning på 5% og angrebsvinkler på 17 grader og 21 grader i forhold til kørselsretningen.

Med 5% hældning er tallerkenafskraber overflødig, da tallerknerne er selvrensende.

Store lejer  

Tallerkenlejet i en disc-harve er en af de vitale dele i forhold til driftssikkerhed og kapacitet.
Agrisem Disc-O-Mulch er monteret med markedets kraftigste lejer, der sikrer lang levetid og lave omkostninger til vedligeholdelse. Lejer med en stor dimension giver mulighed for høj hastighed i stenet og hård jord, da lejet klarer større belastning.

80 mm lejedimension

Agrisem 3D-fjederarm monteret med Agrisem S-leje 80 mm.
Lukket leje uden smørenippel. 

Kraftig ramme

Tallerkenophænget på Agrisem Disc-O-Mulch er på alle modeller monteret på en ramme dimension 100 X 100 mm (Best) eller 120 X 120 mm (Super).
Agrisem Disc-O-Mulch er dimensioneret til høj hastighed og kraftig belastning – og lang levetid.

Agrisem Jord-Stop-Pladen

Ved at montere en patenteret Jord-Stop-Plade efter hver tallerkenrække, er der opnået en række fordele:

Regulering af jordflow´et fra første tallerkenrække. Ved hastigheder fra 8-10 km/t kastes jorden op på pladen, og ikke ind i anden tallerkenrække. Derfor kan Disc-O-Mulch køre med høj hastighed uden tilstopning.
Effektiv sammenblanding af jord og afgrøderester. Disc-O-Mulch laver udpræget sort jord.

Knusning af knolde. Den lukkede plade betyder – i modsætning til efterharve med åbne fingre – at den bearbejdede jord bliver homogen og ikke sorteres i fint jord og større knolde.
Nivellering. Jord-Stop-Pladen fordeler den bearbejdede jord fordeles ensartet og marken efterlades jævn – selv ved stor arbejdsdybde.
Agrisem Disc-O-Sem Såsystem. Med sårør monteret på bagsiden af Jord-Stop-Pladen kan samme redskab anvendes til stubbearbejdning og tilsåning (eventuelt i samme arbejdsgang). Arbejdsdybden er ca. den dobbelte af sådybden. Placeringen af kernerne sker på opblandet jord fra første tallerkenrække og med tildækning fra bagerste tallerkenrække.

Præcis dybderegulering

Agrisem Disc-O-Mulch modellerne kan kombineres med 4 forskellige valser/bæreruller:

Stavvalse: Stavvalsen er velegnet til langt de fleste jordtyper og er den simpleste og billigste løsning.
Diskussionen om stavvalsens berettigelse - på arealer med risiko for tilstopning af valsen – er næsten aflivet med Agrisem stavvalsen: Valsen er opbygget med 11 stave a´ 25 mm massiv stål og uden nogen gennemgående bæreaksel. Det er en åben valse, som ikke lukkes af jord og som holder sig ren i kraft af hastighed og centrifugalkraften.

Flexi-Pack 3D: Luftdæk Ø700 mm med traktormønster ophængt i 3D fjederarm (2 hjul pr ophæng – i alt 25 cm bredde).
Hvert hjul er således fleksibelt og kan undvige sten. Herved skånes maskine og traktor for store belastninger. Flexi-Roll 3D er velegnet til alle jordtyper. 

Agrix valse: Kileringsvalse Ø586 mm med ringe af hårdt gummi/plastik.
Velegnet til alle jordtyper.

Disc-O-Mulch modeller

Disc-O-Mulch Best

Rammeopbygning som de fleste disc-harver på markedet. Rammedimension 100 X 100 mm.

30 mm 3D-fjederophæng med Eco leje 80 mm

Disc-O-Mulch Super

Kraftig rammedimension.

35 mm 3D-fjederophæng med leje 80 mm
Modulkoncept med basismaskinen 3 meter liftmodel, der kan udvides til 6 meter bugseret.

Disc-O-Mulch Plantage

Til rækkeafgrøder eller mindre arealer.

30 mm 3D-fjederophæng